Så blev det søndag og weekenden ender snart. Morgenen startede med morgenmad næsten for mig selv, og derefter slappede jeg af med lidt Joti hvor jeg snakkede med en mexikaner inden det var tid til mellemmåltid. Efter mellemmåltidet spillede jeg lidt basketball i hallen inden jeg tog et bad før frokosten. I dag bød frokosten på senneps koteletter, med udkogte ris og salat. Efter frokosten var vi 4, 3 tøser og mig selv som kørte ind til København for at se halloween i Tivoli. Vi vandre lidt rundt først i dagslys og så de mange forskellige græskar og spiste vores medbragte mellemmåltid og derefter fandt vi en hyggelig restaurant Wagamama hvor vi spiste varm aftensmad, a la thai. Efter vi havde nydt vores aftensmad gik vi endnu en tur rundt i Tivoli, men denne gang i mørke, så vi rigtigt kunne se lyset i mange af græskarene. Omkring kl. 20 valgte vi at forlade tivoli og gik hen til rådhuspladsen inden vi gik tilbage til bilen for at vende snude mod højskolen igen. Da vi kom tilbage var vi alle blevet trætte efter turen så vi valgte at gå hver til sit og så var den dag gået.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar