torsdag den 3. oktober 2013

Dag 26

Så blev det torsdag og morgenen startede lidt utraditionelt og tidligt, da nogle stykker fra Kærnehuset og jeg skulle nå over og dække bord til fødselaren som fyldte 30 år i dag. Efter vi havde dækket bordet passede det med at vi kunne overraske hende med sang og en gave på sengen. Efter vores lille morgenvækning var det tid til morgenmad og morgenturen sprang jeg over idag da jeg var godt smadret efter dagen igår, så jeg slappede af indtil der var morgensamling. Efter morgensamlingen var der mellemmåltid og derefter skulle vi have 2 timer Råd tråd. Efter de to timer var der frokost og menuen idag var fisk og til os ikke-fiskespisere var der boller i karry. Efter frokost skulle jeg have Thai-bo, men vores underviser var ikke på skolen så hun havde sendt en tidligere ansat, som pt. er ansat i et fængsel og tidligere frømand, så det var op ad bakke i de to næste timer. Den første time bød på kondition og styrketræning som det foregår ved boksning, og i anden time var der crossfit. Underviseren var hård og gik ind for kollektiv afstraffelse f.eks. når personer ikke kommer til tiden. Efter de to timer var jeg fuldstændig smadret og så kunne jeg lige få lidt mellemmåltid ned inden den stod på rengøring af fælles områder og rengøring i Kærnehuset. Efter rengøringen var der aftensmad og efter aftensmaden slappede jeg af og forberedte min præsentation til den morgensamling jeg skal afholde senere på opholdet omkring søvnapnø. Så var det blevet tid til det sidste mellemmåltid og derefter var vi nogle stykker som så en film og da den var slut var det tid til et bad inden det var på hovedet i seng og så var torsdagen gået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar