lørdag den 30. november 2013

Dag 84

Så blev det lørdag og morgenen startede med morgenmad, og derefter lidt afslapning inden den stod på løb. Vi var en mindre gruppe som havde tilmeldt os den lokale løbeklubs advents motionsløb med distancerne, 5 km., 10 km., ½ marathon og hel marathon. Jeg havde valgt 5 km. distancen, som jeg løb og gik på lidt over 42 minutter, og alle deltagere kunne tage en lille pakke halvvejs på deres rute ved et lille juletræ, så der var adventsgaver til alle, lidt forskellige barer og enten noget shampoo eller en refleks med lysdioder. Efter løbet nåede vi lige frokosten som bød på rød kalkungryde med kartoffelmos. Efter frokost kørte jeg ind til Kalundborg til noget jule outlet. Tilbage på skolen slappede jeg af indtil ved 4 tiden hvor vi skulle spille basketball i hallen, mit hold vandt alle dets kampe. Efter basketball turneringen skulle jeg vaske tøj inden det var tid til aftensmaden. Efter aftensmaden lavede jeg juledekoration og der var nogle af os som spillede noget brætspil inden mellemmåltidet og efter måltidet stod den på en jule animations film i den store tv stue. Efter filmen var slut, slappede jeg af inden det var tid til at gå i seng og så var den lørdag gået.

Dag 83

Så blev det fredag og starten på en af de sidste weekender her på skolen. Morgenen startede med morgenmad og derefter lidt interval løb. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter lidt mellemmåltid inden jeg skulle have 3 timer friluftsliv. Den retning jeg havde valgt idag i friluftsliv, var den stille retning så vi kørte ud i en skov ikke så langt fra skolen, hvor vi skulle lave lidt bål og noget overdæning til vores udstyr og rygsække. Efter vi havde lavet bål i mindre grupper, var der nogle som ville ud og fiske og os andre der blev tilbage, samlede alle de små bål til et stort bål som vi så kunne lave vores mad over, som vi havde fået med fra køkkenet. Vores frokost bestod af den mad vi fik kreeret over bålet, en form for sammenkogt ret med kartofler, kalkun, løg, spinat, peberfrugt og æbler. Efter vi havde spist pakkede vi "lejren" sammen og tog tilbage til skolen. Da vi kom tilbage til skolen var der 1 times cirkeltræning og efter den var der mellemmåltid hvorefter jeg kørte ind til byen for at handle lidt småting. Tilbage på skolen slappede jeg af ind til der var aftensmad. Efter aftensmaden var der volleyball turnering i hallen inden der var mellemmåltid. Efter mellemmåltidet så vi en film nede i tekstil, inden det var tid til at gå i seng og så var den fredag gået.

torsdag den 28. november 2013

Dag 82

Så blev det torsdag og morgenen startede med morgenmad og derefter lidt interval løb. Tilbage på skolen var der morgensamling som stod i sangens tegn så vi sang en masse sange. Efter morgensamlingen var der mellemmåltid inden vi skulle have 2 timer Rød tråd, hvor der var to tidligere elever og give et par erfaringsoplæg. Efter de 2 timer var der frokost som bestod af frikadeller og kartofler og salat. Efter frokost skulle jeg have haft debat, men faget var ikke blevet til noget alligevel så jeg måtte vælge om og valgte derfor løb, som også var et 2 timers fag. Vi snakkede til at starte med omkring vores mål med løb og hvor langt vi skulle løbe i dag. Jeg fik lov til at lave noget interval løb på den forud definerede rute i en skov ikke så langt fra skolen, så det blev til 3 km. Efter de 2 timer var gået var der mellemmåltid og derefter cyklede jeg en tur i stormvejret, det var pisse hårdt. Tilbage på skolen var det blevet tid til at gøre rent på fællesområdet. Efter rengøringen var der aftensmad og efter aftensmaden spillede vi volleyball i hallen inden mellemmåltidet. Efter mellemmåltidet slappede jeg af med lidt film i den store tv stuen inden jeg gik ned til mig selv og tog et bad inden det var sengetid og så var den dag gået.

onsdag den 27. november 2013

Dag 81

Så blev det onsdag og det betyder vejedag. Morgenen startede med vejning, og vægten sagde minus 2,2 kg siden sidste onsdag så det er rimelig pænt, efter en uge kun med minus 100 g. Efter vejningen så var der morgenmad og derefter var det tid til morgen interval løb. Tilbage på skolen var der bogruppemøde og derefter mellemmåltid inden jeg skulle have 2 timer bold. I de to timer bold jeg havde spillede vi en masse volleyball, vi var delt op i 3 hold som spillede en turnering, vi tabte desværre den allersidste kamp, så mit hold blev kun 2'er. Efter de to timer var der frokost som i dag havde fisk på menuen og til os med minus fisk var der noget sammenkogt ret med ris og salat. Efter frokost skulle vi have ugens emne, og det var idag omkring hvordan vi fortolker 10'erne altså den tid vi lever i lige nu, og vi blev delt ind i nogle forskellige grupper som havde til opgave at definere tiden lige nu ud fra nogle kategorier hvor jeg skulle arbejde med det arabiske forår. Efter den ene time skulle jeg have MBL (mave, baller og lår) træning som helt enkelt er noget core styrketræning, for mave, baller, lår og ryg. Efter den sidste time var der mellemmåltid og derefter skulle alle mændene mødes i hallen, da vi har gang i et hemmeligt projekt med en af lærerne. Efter en times tid var vi færdige og jeg skulle vaske tøj inden der var aftensmad. Efter aftensmaden stod den på foredrag omkring Tyskland og Stasi, da foredragsholderen er stasi fængsels museums rundviser, så han vidste en helt masse omkring Tyskland og Stasi. Efter foredraget, tog jeg et bad inden det var sengetid og så var den dag gået.

tirsdag den 26. november 2013

Dag 80

Så blev det tirsdag og morgenen startede med morgenmad efterfulgt af min morgen interval. Tilbage på skolen var der morgensamling i hallen og derefter mellemmåltid. I de to første timer skulle jeg have mit linjefag hvor vi snakkede om vores basis lager igen og derefter skulle vi ud i Føtex og kigge på varedeklarationer. Tilbage på skolen var det blevet tid til frokost som i dag bød på noget stærk kyllinge ret med nudler og salat. Efter frokost havde vi lige en fødselar som skulle have lidt peber da hun blev 30 år. Efter den lille seance midt i gården fortsatte vi med vores linje fag og vi skulle snakke om de ting vi havde fundet i Føtex. Efter alle timerne spiste vi hurtigt mellemmåltid og så var det afgang til Tivoli hvor fødselaren skulle fejres. Vi var 5 som kørte ind til Tivoli hvor vi så deres juleudstilling, der var bare ikke så mange nisser. Vi valgte at spise på samme restaurant som sidst Wagamama, hvor vi fik noget ris ret og så fik vi noget kage til dessert, nu hvor det var en fødselsdag. Efter vi havde spist og gået rundt inde i Tivoli kørte vi tilbage til skolen, og så var det blevet tid til at gå i seng da vi skal tidligt op og vejes imorgen.

mandag den 25. november 2013

Dag 79

Så blev det mandag og starten på en ny uge. Morgenen startede med morgenmad og derefter var det tid til lidt morgenmotion a la intervalløb. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter mellemmåltid inden jeg skulle have 2 timer Sund mad i praksis. Vi gennemgik nogle tips og tricks til madvare i køleskabet og fryseren, og derefter havde vi tid til at notere hvad vi hver især skulle have af basis vare i køkkenet inddelt i forskellige kategorier og til sidst i timen inspirerede vi hinanden med det vi havde skrevet ned omkring basis varer. Efter de 2 timer var der frokost som bød på kartoffelmousaka og salat. Efter frokost gik turen endnu engang ind til svømmehallen hvor jeg skulle have aqua træning og jeg fik svømmet min 1 km. som jeg plejer. Tilbage på skolen var der mellemmåltid og derefter havde køkkenchefen lidt tips og tricks til os, til vi kommer hjem, vi kunne stille hende forskellige spørgsmål. Da spørgetimen var gået var der lige lidt tid til at gøre rent på fællesområderne inden der var aftensmad. Efter aftensmaden stod den på volleyball træning i hallen, da vi skal dyste mod lærerne i volleyball en af de sidste dage. Da træningen var slut var der mellemmåltid og derefter slappede jeg af foran computeren resten af dagen og lige inden det var sengetid tog jeg et bad og så var den mandag gået.

Dag 78

Så blev det søndag og den forlængede weekend er snart slut. Morgenen startede med morgenmad og derefter en lille morgentur med noget interval løb. Da jeg kom tilbage var det blevet tid til mellemmåltid og derefter slappede jeg af foran computeren og fik redigeret de sidste billeder og fik dem lagt op i vores gruppe på facebook. Da jeg var færdig med det var der frokost og efter vi havde spist slappede jeg af igen, ren afslapning denne søndag. Om eftermiddagen så jeg en film på computeren inden aftensmaden som stod på suppe og salat. Efter vi havde spist aftensmad vendte jeg snuden mod Ubberup, men skulle undervejs lige have 2 andre med. Da vi ankom til højskolen fik jeg pakket ud og derefter var der mellemmåltid. Resten af aftenen slappede jeg af ind til det var sengetid og så var den søndag gået.

søndag den 24. november 2013

Dag 77

Så blev det lørdag og morgenen startede med morgenmad derefter en lille frisk morgentur med noget interval løb. Da jeg kom tilbage slappede jeg af med lidt billede redigering. Så blev det tid til lidt mellemmåltid og derefter fortsatte jeg min redigering ind til det blev frokost tid. Efter frokost tog jeg i svømmehallen og svømmede 1 km. Tilbage ved mig selv slappede jeg af med lidt mellemmåltid og billede redigering, der var mange billeder fra Barcelona som skulle se igennem. Efter mellemmåltidet cyklede jeg en tur i det fine kolde vejr og da jeg kom tilbage tog jeg et bad. Så blev det aftensmadstid hvor den stod på grill mad og salat. Efter aftensmaden skulle min mor klippe mig, da mit hår var blevet lidt langt. Efter hårklipningen slappede jeg af med lidt film på computeren inden jeg skulle i biffen senere på aftenen og se Gravity. Da jeg kom hjem fra biffen gik jeg i seng og så var den lørdag gået.

lørdag den 23. november 2013

Dag 76

Så blev det fredag og morgenen derhjemme startede med morgenmad og derefter en løbe morgentur. Tilbage slappede jeg af indtil der var frokost, og lige inden tog jeg et bad, da jeg skulle ud på Nyborg Sygehus for at få en fugter til min CPAP. Som sagt efter jeg havde spist frokost hentede jeg min bil hos mekanikeren, den havde fået vinterdæk på, og derefter kørte jeg til Odense, da jeg skulle have repareret min telefon efter mit styrt fra forleden dag. Da min mobil var blevet repareret kørte jeg videre til Nyborg sygehus hvor jeg ventede i 40 minutter og fandt så ud af at jeg havde misforstået min tid der og kom åbenbart en time for sent, men hun var flink at hjælpe mig derude alligevel så jeg fik min fugter. Tilbage i Svendborg, slappede jeg af igen og gik en tur med vores hund da min mor skulle hente min far på sygehuset da han er blevet opereret i sin hånd. Da de kom hjem skulle der laves aftensmad og den stod på pita brød med kylling. Efter aftensmaden begyndte jeg på at redigere billederne fra Barcelona turen, og der er rigtigt mange, så det kommer til at tage noget tid. Da jeg ikke lige mente at jeg ville bruge mere tid på billederne idag så jeg en film på computeren, og derefter var det tid til at gå i seng og så var fredagen gået.

fredag den 22. november 2013

Dag 75

Så blev det torsdag og morgenen startede med morgenmad og derefter min lille morgentur. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter mellemmåltid. Efter måltidet skulle vi have 2 timer rød tråd hvor vi snakkede om motivation og fik nogle værktøjer til at finde vores motivationsfaktorer. Efter de 2 timer var der frokost som i dag bød på stegt kylling med skind, halve bagte kartofler og salat. Efter frokost skulle jeg have 2 timer af det nye fag friluftsliv, hvor vi skulle ud på et lille stjerneløb med 5 poster. Den første post skulle vi lave et bål, anden post skulle vi finde svampe, tredje post skulle binde nogle knob og hejse en vand dunk op i et træ, fjerde post var en kimsleg hvor vi skulle finde de samme ting i naturen og den sidste post nåede vi ikke, men der skulle vi lave forskellige båltyper. Efter alle timerne var der mellemmåltid og derefter skulle bilen pakkes da vi havde forlænget weekend, og jeg skulle hjem, og jeg havde 3 andre personer med i bilen. Da jeg kom hjem var der aftensmad og derefter skulle jeg over og se Basketball i kaninhulen, hvor Svendborg Rabbits vandt over Horsens IC. Da kampen var slut slappede jeg af derhjemme inden det var tid til at gå i seng og så var den torsdag gået.

onsdag den 20. november 2013

Dag 74

Så blev det onsdag og dagen startede med vejning som sagde -100 gram siden sidst, men vi har også holdt en mindre ferie i Barcelona, så det er nok derfor at vægten sagde hvad den sagde. Efter vejning var der morgenmad og derefter tog jeg ud på min morgenrute, som desværre resulteret i en smadret smartphone og ondt i knæet, da det var lidt mere glat end jeg havde forventet, så jeg styrtede på ruten. Tilbage på skolen var der morgensamling hvor vi fik valgt fag til den sidste periode og derefter var der mellemmåltid. Efter måltidet skulle jeg have 2 timer cirkeltræning, hvor vi lavede en masse styrketræning, timerne var delt op i to forskellige indgangsvinkler til cirkeltræning. Efter de to første timer var der frokost som bød på græsk farsbrød med ovnkartofler og salat. Efter frokost skulle vi have ugens emne hvor vi debattere vores udfordringer på kost siden i Barcelona. I den sidste time skulle jeg have powerwalk hvor vi gik en rute på 5,6 km. Efter alle timerne var der mellemmåltid og derefter cyklede jeg en tur. Tilbage på skolen kunne jeg lige nå at slappe lidt af inden der var aftensmad. Efter aftensmaden var der volleyball i hallen indtil der var mellemmåltid. Efter mellemmåltidet skulle jeg igang med at vaske tøj og imens det blev vasket var vi nogle stykker som spillede BesserWizzer. Da vi var færdige med at spille var mit vasketøj også færdigt og jeg tog et bad, og derefter slappede jeg af indtil det var tid til at gå i seng og så var den dag gået.

tirsdag den 19. november 2013

Dag 73

Så blev det tirsdag og dagen for at vi skulle hjem til Danmark igen. Morgenen startede med et bad og derefter morgenmads buffet. Efter morgenmaden fik jeg pakket de sidste stumper sammen så jeg var klar til at rejse hjem. Omkring kl. 9 kunne vi få vores "madpakke" til turen hjem og derefter skulle vi mødes med vores bagage ved receptionen kl. 9.30 og derefter kom der to busser og hentede os ved 9.45, og de kørte os ud til lufthavnen, hvor vi fik tjekket ind og kom igennem securityen ind til det sidste shopping på turen. Jeg fik lige købt nogle touch handsker så jeg kan bruge min mobil med handsker på i en af de mange souvenir butikker i lufthavnen. Efter vi havde kigget lidt på butikker satte vi os hen for at vente på at vi kunne boarde flyet mod Danmark. Vi kom afsted fra Barcelona omkring 12.30 og landede igen i Kastrup omkring 15.30 så en lille flyvetur på omkring 3 timer og så var vi på dansk jord igen. Vi kom igennem lufthavnen og fik vores bagage, og derfra var der nogle som tog hjem og vi andre blev hentet i et par busser og kørt tilbage til højskolen. Da vi ankommer til højskolen får vi os pakket ud og derefter er der aftensmad som består af noget skært oksekøds gryde med ris og salat. Efter aftensmaden slapper jeg af og får det sidste pakket ud og begynder at få lagt billeder ind på min computer. Så blev det tid til mellemmåltid og derefter tager jeg dagens andet bad og slapper af resten af tiden med at ajourføre min blog. Da jeg blev færdig med at ajourføre bloggen var det tid til at gå i seng da vi skal tidligt op imorgen igen.

Dag 72

Så blev det mandag og den sidste dag på vores lille ferie i Barcelona. Morgenen startede med morgenmad og derefter vores lille morgensamling hvor vi snakkede om dagen og vi fik vores "madpakke". Efter morgensamlingen skulle jeg på en tur op til den spanske landsby, som er et område oppe på det lille bjerg bag vores hotel. Inde i den spanske landsby er der en masse små butikker hvor man kan komme ind og se forskellige håndværk, der var både lædersnedkere, glaspustere og andre spanske specialiteter i de små butikker rundt på området. Jeg købte lidt glaskunst med hjem fra den spanske landsby, for at jeg kan se at jeg har været i Barcelona. Da vi var færdige i den spanske landsby var det meningen var vi skulle gå videre op til en svævebane som vi så skulle tage med for at komme ned af bjerget, men da vi kom op til svævebanen var den gået i stykker. Det skal lige siges at hele dagen havde det regnet så på det tidspunkt vi kom op til svævebanen var vi godt gennemblødte, men der var ingen anden udvej end at gå hele vejen tilbage til hotellet hvor vi så kunne få tørret tøjet og komme i noget tørt tøj. Da vi kom tilbage til hotellet fik jeg mig et varmt bad og slappede lidt af inden jeg havde aftalt med en af de andre kursister at vi skulle ind og kigge på butikker inde på ramblaen, hvor vi kom forbi en Nike butik hvor jeg købte en nike t-shirt. Vi gik rundt på ramblaen og inde i det gotiske kvarter hvor vi kiggede på lidt souvenir butikker og kom forbi en lille cafe hvor vi fik smagt de spanske churros (spanskrør), og de smagte ikke meget anderledes end de gør i Danmark. Da vi havde gået rundt inde i byen et stykke tid gik vi tilbage til hotellet hvor vi fik noget aftensmad. Aftensmaden i dag bestod af noget oksekød, med en form for ris og nogle kogte gulerødder. Efter aftensmaden var vi en lille gruppe som gik over på en cafe lige over for hotellet og fik lidt kaffe eller kakao og drikke. Da vi kom tilbage på hotellet sad vi og slappede lidt af i loungen på hotellet inden det var tid til at gå i seng så vi var klar til at rejse tilbage til Danmark dagen efter.

Dag 71

Så blev det søndag og morgenen startede med morgenmad som de andre dage. Efter morgenmaden var der morgensamling for nogle af os, andre var allerede taget af sted til de ture de skulle på, men den tur jeg skulle på var blevet rykket da der skulle være noget messe i den kirke jeg skulle ind og se. Den tur indtil kirken La Sagrada Familia (den ufuldendte kirke) tog vi efter morgensamlingen. Vi tog metroen derind, og den standser lige foran kirken, så det kunne ikke være meget nemmere. Vi kom ind i kirken og kunne se den inde fra og vi fik en audioguide med rundt på en mini rundtur, hvor vi fik hele historien om kirken. Efter rundvisningen var vi lige et hurtigt smut nede under i et museum omkring kirken. Efter som det er den ufuldendte kirke så var der en del stillads omkring kirken som man også kan se på mine billeder, det siges at kirken først skulle være færdig omkring 2040, men det er også en meget speciel kirke, der er afsindigt mange detaljer over det hele. Efter turen til kirken tog vi metroen tilbage til hotellet hvor vi skulle spise frokost. Frokosten bød på grønsags lasagne, det var ikke ligefrem min favorit. Efter frokosten kunne jeg så komme med på en af de ture som ellers lå der hvor jeg skulle have været ind til kirken, så jeg tog med nogle andre op i Gaudi parken, som er en park lidt uden for byen som Gaudi har tegnet. Gaudi var en meget kendt kunst designer tilbage i tiden. Det var en meget speciel park som man kan se på mine billeder. Efter turen rundt i parken som ovenikøbet var i regnvejr, tog vi tilbage til hotellet. Da vi kom tilbage slappede af og tog et bad inden nogle af os havde aftalt at tage ud og spise på en restaurant inde ved ramblaen. Aftensmaden på restauranten bestod af en 3 retters menu, hvor jeg til forret fik rigtig spansk paella med diverse muslinger og rejer, til hovedret fik jeg kylling med nogle french fries og til dessert fik jeg to kugler chokolade is. Efter vi havde spist gik vi tilbage til hotellet hvor jeg slappede af resten af dagen inden det var tid til at gå i seng og så var den dag gået.

Dag 70

Så blev det lørdag og morgenen startede med buffet morgenmad og derefter morgensamling med dagens program. I dag skulle jeg inden frokost i Barcelonas aquarium, som også er et af europas største aquarier. Turen derhen var ikke så lang da det ligger nede ved havnen, men det regnen øsede ned så vi var godt våde da vi nåede frem til aquariet. Da vi havde gået rundt derinde et stykke tid var det tid til at komme tilbage til hotellet hvor vi skulle spise frokost, da det var en af de dage hvor vi ikke fik frokost med os. Frokosten bød på kyllinge risotto og salat, og så smagte meget godt. Efter frokosten skulle jeg på en tur ud til Barcelonas stadion Camp Nou, og den tur var meget kaotisk. Vi tog en bus derud, og den standsede ikke så langt fra stadionet, men der var ingen der rigtigt vidste hvor vi skulle ind henne, så det endte med at vi næsten gik hele vejen rundt om stadion arealet for at finde et sted at komme ind. Da vi så endelig kom ind på området fandt vi ud af at vi skulle hente vores billetter til indgangen inde i byen, så den lærer vi havde med var nød til at tage en taxa tilbage til byen for at hente billetterne. Da han kom tilbage til os, var det sted han skulle hente billetterne ved lukket, og skolen var nødtil at lægge ud for nye billetter, en stor ekstra regning da det er dyrt at komme ind på stadionet. Da vi endelig fik lov til at komme ind, var vi derinde et stykke tid hvor vi var rundt for at se forskellige områder af stadionet. Da vi var færdige på stadionet, var det meningen vi skulle med bussen tilbage til hotellet, men der var ingen der vidste hvor bussen kørte fra så vi gik rundt for at lede efter bussen, og det endte så med at vi tog metroen tilbage til hotellet istedet for. Da vi kom tilbage til hotellet tog jeg et bad og slappede lidt af inden der var aftensmad. Det var i dag vi skulle ud og spise, så vi tog metroen så tæt på restauranten som vi kunne og gik det sidste stykke vej dertil. Aftensmaden på restauranten bød på en forret af salat med stegt tun som smagte rigtig godt. Til hovedret fik vi noget oksekød med kartoffel og grønt ved siden af. Da vi havde spiste og drukket lidt på restauranten tog vi allesammen tilbage til hotellet hvor rigtigt mange af os fortsatte ind til en lille hyggelig bar mellem hotellet og ramblaen hvor vi festede til den lyse morgen, med alle lærerne og der var en festlig mand som spillede og sang på baren. Jeg gik tilbage til hotellet ved 2 tiden og lige på hovedet i seng så jeg kunne være frisk til dagen efter.

Dag 69

Så blev det fredag og morgenen startede igen med morgenmad ved morgenbuffeten, dog lidt mindre kaos idag da der var lidt mere styr på buffeten idag. Efter morgenmaden var der igen en morgensamling hvor vi lige fik lidt praktiske oplysninger og en oversigt over dagen. Efter morgensamlingen skulle jeg på smag på Barcelona turen hvor vi først skulle indtil ramblaen og besøge et af Barcelonas mange markeder, hvor der hovedsageligt, var kød, fisk, frugt og ost. Efter vi havde været på markedet tog vi metroen ud til en tapas bar som vi havde en aftale med, hvor vi fik smagt lidt spanske specialiteter i den tapas vi havde bestilt. Efter vi var færdige på tapas baren, tog vi metroen tilbage til ramblaen hvor vi var nogle stykker som valgte at tage på en lille havnekanal rundfart for at se Barcelona fra vandet. Da turen var færdig tog vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af inden der var aftensmad på hotellet. Efter aftensmaden var vi en gruppe som gik en lang tur ud til stranden, der var ca. 4 km derud og på vejen tilbage til hotellet gik vi forbi en lille bar hvor vi købte lidt kaffe og varm kakao. Da vi kom tilbage til hotellet var det tid til at gå i seng og så var fredagen gået.

Dag 68

Så blev det torsdag og den første hele dag i Barcelona. Morgenen starter med morgenmadsbuffet på hotellet, hvor ernæringsteamet har aftalt at der skal være noget sundere til os på buffeten, men det ender ud med at det er ren kaos at få morgenmad da der ikke var helt styr på noget den morgen. Efter morgenmaden var der morgensamling i loungen på hotellet, hvor vi gennemgik dagens program og vi fik udleveret mellemmåltidspakker som igen var ren kaos da det heller ikke helt var som aftalt. Efter morgensamlingen var der fælles tur rundt i Barcelona i mindre grupper for at se nogle af seværdighederne, hvor vi slutter af med at se den restaurant vi skulle spise på om lørdagen. Efter vores mini sightseeing, havde tid på egen hånd, hvor jeg gik med en lille gruppe kursister rundt i byen og kiggede lidt på butikker, og vi kom ind i den lidt ældre del af byen som hedder Barri Gothic og vi gik en tur på ramblaen som er shopping gaden i Barcelona. Tilbage på hotellet var der aftensmad kl. 20 som bød på et stykke meget kedeligt kalkun med en kogt kartoffel og nogle bønner, ikke ligefrem det store festmåltid. Efter aftensmaden gik en anden kursist og jeg en aftentur ned til havnen og op ad ramblaen, en dejlig lille gåtur. Da vi kom tilbage til hotellet, var jeg nød til at forbi en Subway for at købe en sandwich da det aftensmad vi havde fået ikke var helt nok til mig. Derefter var det tid til at komme i seng, så vi kunne være klar til imorgen.

Dag 67

Så blev det onsdag og vi skulle afsted til Barcelona. Morgenen startede med morgenmad, hvorefter jeg slappede af og fik gjort mig klar til at rejse. Så skulle vi lige have det sidste bogruppemøde hvor vi fik de sidste praktiske informationer inden turen gik til Barcelona. Da mødet var slut var der mellemmåltid og derefter jeg jeg pakket de allersidste par småting så jeg var helt klar til at tage afsted. Da jeg havde pakket det hele tog jeg et bad og derefter var det tid til at smøre madpakker til at tage med på turen, det skulle udgøre både, mellemmåltider frokost og aftensmad. Så kom bussen endelig ved 12 tiden og vi fik pakket os sammen i de to busser og kom afsted mod lufthavnen. Da vi ankommer til lufthavnen får vi os tjekket ind og får sendt vores bagage afsted og videre igennem security tjekket og så kom der lidt ventetid inden vi skulle flyve omkring kl. 16. Vi kommer afsted med flyet og flyver omkring 2,5 time inden vi lander i Barcelona ved 18.30 tiden, men en af kursisterne mangler hans bagage, da der er gået noget galt ved tjek ind i kastrup. Der kom et par busser og hentede os i lufthavnen og kørte os til vores hotel, Tryp Apolo. Da vi havde fået pakket os ud på værelserne var der et udvidet aften mellemmåltid på hotellet. Efter måltidet er vi en større gruppe som vælger at gå en tur ind til "strøget" La Rambla og lidt rundt derinde i det fine vejr. Da vi kom tilbage til hotellet var det tid til at gå i seng og så var den første dag på vores lille ferie gået.

tirsdag den 12. november 2013

Dag 66

Så blev det tirsdag og morgenen startede med morgenmad, men ingen løbetur, da jeg gerne ville have så lidt vaske tøj som muligt inden Barcelona turen og jeg vidste vi skulle ud at løbe i de to første timer. Efter morgenmaden slappede jeg af ind til der var morgensamling hvor vi fik alle de praktiske informationer til turen imorgen, og til sidst i morgensamlingen viste jeg den video som jeg havde brugte hele aftenen på i går. Efter morgensamlingen var der mellemmåltid og derefter skulle vi mødes i foredragssalen til det de kaldte Lotteruten med et twist og det gik ud på at vi skulle lave stafet i 4 hold, så vi blev alle delt ind i de 4 hold og hvert hold fik en depech som de skulle fragte rundt på ruten som ikke var lotteruten men en anden 6 km rute, og alle på holdet skulle være med til at fragte den rundt. Det skal lige siges at da vi gik i gang og skulle ud på ruten og stå stod regnen ned i meget store stråler så vi var allesammen totalt gennemblødt da vi var færdige efter omkring 30 minutter. Mit hold blev nummer 2 efter at have ligget bagerst et godt stykke tid. Da vi alle var kommet i mål fik vi lov til at skifte tøj og tage et varmt bad inden der var frokost som i dag bød på kylling med græskar og soyasauce, ris og salat. Efter frokost kom en af kursisternes mor og holdt et foredrag omkring Barcelona, da hun har boet dernede i mange år. Efter foredraget fik jeg taget mig sammen til at få pakket og da jeg var færdig var der mellemmåltid. Efter mellemmåltidet slappede jeg af ind til der var aftensmad og derefter fik jeg pakket det sidste og vejet mine tasker. Da det hele var klart så nogle af os en film og da den var slut var det tid til at gå til køjs så vi kunne være friske til imorgen hvor vi skal tidligt op da der er vejning.

Dag 65

Så blev det mandag igen og morgenen startede med morgenmad og derefter mit interval løb. Tilbage på skolen var der morgensamling og efterfølgende mellemmåltid. I de to første timer skulle vi have ernæring, hvor vi snakkede om Barcelona turen og hvad vi mente der kunne gøre turen god. Efter de 2 timer var der frokost som i dag bestod af broget vintergryde med kartoffelmos og salat. Efter frokost kunne dem som ville køre ind til Kalundborg og brevstemme til kommunalvalget, og derefter enten køre tilbage til skolen og have debat eller køre videre ind til svømmehallen. Da jeg havde stemt kørte jeg ind til svømmehallen, hvor jeg nåede og svømme mine 1 km og derudover have lidt aqua træning også. Tilbage på skolen var der mellemmåltid og derefter cyklede jeg mig en tur. Da jeg kom tilbage til skolen tog jeg et hurtigt bad inden der var aftensmad. Efter aftensmaden slappede jeg af og gjorde mig klar til det store Ubberup Melodi Grand Prix, hvor hvert bogruppe, skulle synge en kendt MGP sang og en valgfri sang og så skulle de bedømmes af en dommer jury som bestod af en person fra hver bogruppe og jeg var med for Kærnehuset, samtidig med at jeg filmede de forskellige shows. Det skal lige siges at det var playback, så folk mimede kun. Showet var delt i to halvdele, med mellemmåltid i mellem. Da MGP var slut skulle jeg vaske tøj og derefter gik jeg i gang med at lave en sammendrag af alle optrædender plus vindersangen, som så skal vises til morgensamling imorgen. Da jeg endelig var blevet færdig med den, var det langt over sengetid og så var den dag gået.

mandag den 11. november 2013

Dag 64

Så blev det søndag og weekenden er snart slut. Morgenen startede med lidt morgenmad hvorefter jeg lavede lidt interval løb på 3,6 km. Da jeg kom tilbage var det tid til lidt mellemmåltid og derefter cyklede jeg mig en tur inden frokost som i dag bød på resterne fra i går aftes. Efter frokost tog jeg i svømmehallen og svømmede 1 km. Da jeg kom hjem fra svømmehallen fik jeg pakket bilen så jeg var klar til at køre tilbage mod skolen, skulle bare lige have de to andre kursister med tilbage til skolen. Da vi ankom til skolen var det lige til aftensmaden. Efter aftensmaden fik jeg pakket ud efter weekenden i Svendborg, og resten af dagen slappede jeg af ind til der var mellemmåltid og det fortsatte efter mellemmåltidet lige ind til det var tid til at gå i seng og så var den søndag gået.

søndag den 10. november 2013

Dag 63

Så blev det lørdag og jeg kunne sove længe efter min julefrokost igår. Jeg stod op ved 9.30 og fik noget morgenmad, og derefter løb jeg 3,6 km interval løb i smusregn. Da jeg kom tilbage spiste jeg lidt mellemmåltid og slappede af. Da jeg sov længe og spiste sen morgenmad sprang jeg frokosten over og cyklede en tur i stedet for. Da jeg kom tilbage slappede jeg af resten af dagen, da jeg var lidt død efter i går. Aftensmaden stod på burritos, hvor jeg lavede en stor portion så jeg også have til søndag middag. Resten af dagen stod i afslapningens tegn indtil det var tid til at gå i seng.

lørdag den 9. november 2013

Dag 62

Så blev det fredag og weekenden nærmer sig. Morgenen startede med morgenmad og derefter min interval løbetur. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter mellemmåltid. Efter måltidet skulle jeg have 2 timer ernæring, hvor vi snakkede om hvad man bør have af basis varer i sit køkken. og vi gav hinanden gode råd. Efter vi havde snakket et stykke tid gik vi i køkkenet, hvor nogle lavede en smoothies og andre lavede juice. Efter de to timer var gået var der frokost som i dag bød på oksegryde med appelsin, brune ris og salat. Efter frokost, begyndte jeg at pakke sammen til turen hjem i weekenden, jeg pakkede noget af det som jeg kunne se jeg ikke skulle bruge mere, så der er mindre at slæbe med hjem når opholdet slutter. Efter jeg havde fået pakket mine ting i byen, tog jeg et bad inden der var mellemmåltid. Kort efter vi havde spist vores mellemmåltid, kørte jeg hjemad med to andre kursister. Da vi ankom til Svendborg fik jeg dem sat af ved bussen og skyndte mig hjem og fik læsset bilen af, og videre over til en af dem jeg har gået på HTX sammen med da vi skulle mødes ved ham inden vi skulle videre til X-HTX julefrokost ude på HTX. Da vi ankom til julefrokosten skulle vi checke ind, da skolen gerne ville vide hvad vi gik og lavede for tiden. Efter check ind var der den klassiske opstart hvor alle årgangene blev råbt op så man kunne se hvor mange der var fra hver årgang, og vi var 6 fra min årgang og det andet ældste årgang til julefrokosten. Så blev det endelig tid til den sædvanlige julebuffet, hvor vi startede med sild og fiskefiletter. Derefter var der tarteletter, flæskesteg, frikadeller, noget tærte og salat, og til sidst sluttede vi af med ris alamande til dessert. Festen fortsatte indtil kl. 24 på skolen hvorefter vi tog videre i byen, ned på børsen, og der var vi indtil jeg tog hjem ved 2 tiden. Da jeg kom hjem var det tid til at gå i seng og så var den fredag gået.

fredag den 8. november 2013

Dag 61

Så blev det torsdag og morgenen startede med morgenmad og intervalløb. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter mellemmåltid. Efter måltidet skulle vi have 2 timer Rød tråd hvor vi skulle lave vores plan B og plan C. Efter de to timer var der frokost, men eftersom jeg er på ernæringsholdet om torsdagen skulle vi ind til Kalundborg på cafe og spise. Vi havde bestilt bord på Cafe Zig Zag, som er Kalundborg mest hyggelige cafe, og der kiggede vi på deres spisekort og snakkede lidt om hvad man bør vælge når man skal spise på cafe. Efter vi havde kigget på deres spisekort fik vi alle bestilt mad, og jeg valgte en club sandwich med groft brød og salat til. Efter vi havde spist og betalt, gik vi over til føtex for at kigge på sunde alternative varer i føtex, nu hvor vi havde vores ernærings ekspert med, kunne vi stille spørgsmål. Efter de to timer kørte vi tilbage til skolen hvor der så var mellemmåltid. Efter måltidet skulle der gøres rent på fællesområdet, og da det var klaret cyklede jeg en tur. Tilbage på skolen kunne jeg lige slappe lidt af inden der var aftensmad. Efter aftensmaden tog jeg et bad hvorefter der var foredrag omkring maden i Barcelona, hvad vi kunne forvente at møde af mad på hotellet og hvad vi fik med os til mellemmåltid og frokost dernede. Efter foredraget var der mellemmåltid og der efter var vi nogle stykker der så filmen Stardust. Da filmen var slut var det tid til at komme i seng, og så var torsdagen gået.

onsdag den 6. november 2013

Dag 60

Så blev det onsdag og officiel veje dag. Morgenen startede som sagt med vejning, og vægten sagde minus 1,5 kg siden sidste vejning. Efter vejningen var der morgenmad, og derefter slappede jeg af da jeg stadig var øm efter mit lille stunt i går, så det blev ikke til nogen morgentur idag. Så blev det tid til morgensamling, hvor vi skulle have styr på det sidste omkring nogle af turene i Barcelona. Efter morgensamlingen var der mellemmåltid og så skulle vi betale for de ture i Barcelona som skolen ikke betaler, altså de ture vi selv har planlagt. Efter vi alle havde fået betalt skulle jeg have 2 timer cirkeltræning, og hold da op jeg fik lov til at mærke at jeg havde slået mig igår. Efter de to timer var der frokost som i dag bød på svinekøds wok med nudler og salatbar. Efter frokost skulle vi have ugens emne og det var skolens præst der stod for det så vi fik lidt historie omkring Martin Luther i en halv time og derefter skulle vi have de sidste detaljer på plads omkring vores egne ture i Barcelona. I den sidste time havde jeg fri da vores lærer ikke var på skolen, så der slappede jeg af på værelset. Efter alle timerne var der mellemmåltid og så skulle der vaskes tøj. Da tøjet var vasket var der lige lidt tid til at gå i bad inden der var aftensmad. Efter aftensmaden var der foredrag, om en familie som smed alt ud og er flyttet ud i den vilde nordsvenske skov for at bo og har boet der i 2 år nu langt væk fra civilisationen. Efter foredraget var der mellemmåltid og resten af dagen slappede jeg af indtil det var sengetid og så var onsdagen gået.

Dag 59

Så blev det tirsdag og morgenen startede med morgenmad og morgen intervalløb. Tilbage på skolen var det blevet tid til morgensamling og derefter mellemmåltid. Efter måltidet skulle jeg have 2 timer boldspil i Tømmerup hallen hvor vi spillede badminton, volleyball, indendørs fodbold og håndbold. Efter de 2 timer var der frokost på skolen og den bød i dag på kylling med sennep og spegeskinke, ovnkartofler og salat. Efter frokost skulle jeg igen have 2 timer med boldspil. Vi skulle introducere de forskellige boldspil som holdene havde opfundet, det var 3 indendørs spil og et udendørs spil. Til allersidst i de to timer skulle vi have en lille straffesparkskonkurrence hvor der var vaskepoletter på højkant. Efter konkurrencen var der mellemmåltid og derefter cyklede jeg en tur. Tilbage på skolen kunne jeg lige nå et bad inden der var aftensmad. Efter aftensmaden var der et frivilligt foredrag fra noget der hedder BMI Brikken, som er nogle forskellige fagpersoner som er gået sammen for at hjælpe overvægtige personer, der er nogle diætister, psykologer og forskellige læger tilknyttet BMI Brikken. Efter foredraget som varede i 2,5 time var jeg så træt at jeg gik i seng og så var den dag gået.

mandag den 4. november 2013

Dag 58

Så blev det starten på en ny uge, og morgenen startede med morgenmad og derefter morgen interval tur. Tilbage på skolen skulle jeg gøre klar til morgensamlingen, som jeg skulle stå for i dag, og den omhandlede søvnapnø. Efter morgensamlingen var der mellemmåltid og derefter skulle jeg have 2 timer bold og holdånd. I de 2 timer skulle vi bytte nogle personer ud på alle 4 hold, og derefter skulle vi spille 4 forskellige sportsgrene i de nye hold. Første sportsgren var høvdingebold, den næste var volleyball, den tredje var hockey og den sidste var basketball, det hold jeg kom over på, vandt alle dens kampe i hver af sportsgrenene. Efter de 2 timer var der frokost som i dag bestod af forloren hare med kartofler og salat. Efter frokost skulle vi i svømmehallen, hvor vi lavede noget styrketræning i et stykke tid, og så var der en af kursisterne der fik det dårligt, og så stoppede undervisningen og vi måtte svømme selv i stedet for, så jeg nåede at svømme mine 1 km. Tilbage på skolen var der mellemmåltid og derefter skulle der laves materialer til det spil vi skal spille imorgen. Ved 17 tiden var vi 11 personer som kørte ind til en kinesisk restaurant inde i Kalundborg, hvor vi skulle lave et surprise for en af de andre kursister som havde fødselsdag i dag, så vi var derinde da han ankom og vi fik spist noget god mad, og derefter havde vi også bestilt billetter til et comedy show som kørte i Kalundborg biograf med komikerne, Tobias Dybvad, Elias Ehlers og Ruben Søltoft. Da showet var færdigt kørte vi tilbage til skolen, og så var mandagen gået.

søndag den 3. november 2013

Dag 57

Så blev det søndag og elevforeningsweekenden er snart slut. Morgenen startede meget tidligt da der var lagt op til morgenløb allerede kl. 7, så der mødte jeg op, men det var kun elevforenings "forkvinden" som også var der så vi lavede noget intervalløb på lotte ruten. Tilbage på skolen kom vi lige til morgenmaden, så den nappede vi der. Efter morgenmaden var der nogle andre som ville gå lotte ruten, så dem sluttede jeg mig til for igen at komme lotte ruten rundt og snakket med nogle af de tidligere elever som jeg kender igennem foreningen. Tilbage på skolen igen, var der biking og volley og jeg valgte så volleyball i hallen. Vi spillede volleyball indtil der var frokost og den bestod i dag af oksesteg med ovnkartofler og salat. Efter frokost snakkede jeg med nogle af de tidligere elever som jeg har mødt til diverse arrangementer inden de skulle hjem. Da alle de tidligere elever var kørt, kørte jeg ind til Kalundborg for at handle det som jeg havde glemt sidst jeg var inde og handle. Tilbage på skolen var der mellemmåltid og derefter skulle jeg lige hjælpe en af de andre kursister med hendes computer. Resten af eftermiddagen ind til aftensmaden slappede jeg af. Efter aftensmaden arbejdede jeg på det sidste af mit foredrag som jeg skal holde imorgen så det kunne blive færdigt, og derefter stod den på afslapning resten af dagen, kun afbrudt af mellemmåltid og dagens bad. Efter jeg havde været i bad var det tid til at gå til ro og så var den søndag gået.

Dag 56

Så blev det lørdag og morgenen startede med morgenmad og derefter gik/løb jeg min morgenrute. Tilbage på skolen var det blevet tid til mellemmåltid og derefter gik jeg lidt rundt og tog nogle billeder fra biking og Tårnbold til elevforeningen inden det var tid til frokost. Frokosten idag bestod af korteletter med pesto grønsager, bulgur og salat. Efter frokost var der cirkeltræning i hallen, men jeg havde fået nok cirkeltræning fredag så jeg cyklede mig en tur i stedet for. Da jeg kom tilbage til skolen slappede jeg lidt af inden der var mellemmåltid. Efter måltidet var der volleyball i hallen indtil der var aftensmad, vi var 5 hold da der var en masse tidligere elever med da det jo er elevforenings weekend. Efter aftensmaden skulle jeg vaske tøj, og mens jeg gjorde det spillede vi live stratego udenfor indtil der var mellemmåltid. Efter måltidet startede elevforeningens aftenløb, hvor de havde fået en af vores lærere som er præst til at samle nogle af hans tidligere konfirmander til at stå for aftenløbet som var lidt et skræmmeløb hvor holdene skulle svare på nogle spørgsmål ind i mellem at de blev skræmt. Da løbet var slut fik vi lidt varm kakao og vi fandt vinder holdet som havde svaret flest spørgsmål rigtigt og de vandt et par sokker hver. Da vi kom tilbage til skolen var jeg så træt at jeg valgte at gå i seng og så var den lørdag gået.

lørdag den 2. november 2013

Dag 55

Så blev det fredag og weekenden står for døren. Morgenen startede med morgenmad og derefter gik jeg min morgentur da jeg skulle have gået mine nye løbesko til. Tilbage på skolen var der morgensamling og derefter mellemmåltid. I de to første timer skulle jeg have ernæring, hvor vi tog ind til Kalundborg for at se nærmere på et nyt koncept de har gang i med sund mad i idrætslivet, hvor det er sundere mad de servere i kantinen i hallen derinde, og efter det tog i Føtex for at kigge på varegrupper, og hvad man skulle vælge af sunde ting derinde. Tilbage på skolen var det blevet tid til frokost som i dag var fiskedag så til os der ikke spiser fisk var der kalkundeller med ovnkartofler og salat. Efter frokost skulle jeg have haft Thai bo men vores lærer var syg så vi fik en tidligere elev som lærer og derfor blev det til noget funktionel træning i stedet for. I den sidste time var der cirkeltræning og derefter var der mellemmåltid. Efter måltidet cyklede jeg en tur i øsende regnvejr, jeg var totalt gennemblødt da jeg kom tilbage til skolen. Efter cykelturen tog jeg et bad inden der var aftensmad. Efter aftensmaden var de gamle elever så småt ved at være her og der var græskar udskæring i foredragssalen og hockeyturnering i hallen, men jeg skød nogle billeder til elevforeningen i stedet for. Så var det blevet tid til mellemmåltid og derefter fortsatte de to aktiviteter resten af aftenen, mens jeg også fik snakket med nogle af dem fra mit tidligere hold. Da aktiviteterne var færdige var det tid til at gå i seng og så var den fredag gået.

fredag den 1. november 2013

Dag 54

Så blev det torsdag og morgenen startede med morgenmad, og derefter gjorde jeg rent på mit fællesområde og i Kærnehuset i stedet for at lave motion. Efter rengøringen var der morgensamling, og derefter var der mellemmåltid. Efter måltidet skulle vi have 2 timer Rød tråd som i dag bød på en oversigt over alle værktøjerne og hvordan de hænger sammen, og i anden time fik vi lov til at arbejde med de værktøjer vi havde behov for. Efter de 2 timer var der frokost som i dag bestod af en ny oksekødsgryde med kidney bønner og salat. Efter frokost skulle jeg have 2 timer ernæring, hvor vi kiggede lidt på nogle opskrifter og prøvede at gøre dem sundere ved at bytte nogle ingredienser ud med nogle sundere alternativer. Vi bagte og så knækbrød efter min opskrift, som blev rettet lidt til så de blev en smule sundere. Efter de 2 timer var der mellemmåltid og derefter kørte jeg ind til Kalundborg, da jeg manglede et par småting. Tilbage på skolen spillede jeg lidt basketball inden der var aftensmad. Efter aftensmaden kunne jeg lige nå at tage et bad inden der var et meget langt foredrag om Spanien og Barcelona's historie, det varede indtil omkring 21.30 kun lige afbrudt af mellemmåltidet. Efter det lange og kedelige foredrag var der nogle af os der så en film, og da den var slut gik jeg i seng og så var den torsdag gået.