tirsdag den 19. november 2013
Dag 73
Så blev det tirsdag og dagen for at vi skulle hjem til Danmark igen. Morgenen startede med et bad og derefter morgenmads buffet. Efter morgenmaden fik jeg pakket de sidste stumper sammen så jeg var klar til at rejse hjem. Omkring kl. 9 kunne vi få vores "madpakke" til turen hjem og derefter skulle vi mødes med vores bagage ved receptionen kl. 9.30 og derefter kom der to busser og hentede os ved 9.45, og de kørte os ud til lufthavnen, hvor vi fik tjekket ind og kom igennem securityen ind til det sidste shopping på turen. Jeg fik lige købt nogle touch handsker så jeg kan bruge min mobil med handsker på i en af de mange souvenir butikker i lufthavnen. Efter vi havde kigget lidt på butikker satte vi os hen for at vente på at vi kunne boarde flyet mod Danmark. Vi kom afsted fra Barcelona omkring 12.30 og landede igen i Kastrup omkring 15.30 så en lille flyvetur på omkring 3 timer og så var vi på dansk jord igen. Vi kom igennem lufthavnen og fik vores bagage, og derfra var der nogle som tog hjem og vi andre blev hentet i et par busser og kørt tilbage til højskolen. Da vi ankommer til højskolen får vi os pakket ud og derefter er der aftensmad som består af noget skært oksekøds gryde med ris og salat. Efter aftensmaden slapper jeg af og får det sidste pakket ud og begynder at få lagt billeder ind på min computer. Så blev det tid til mellemmåltid og derefter tager jeg dagens andet bad og slapper af resten af tiden med at ajourføre min blog. Da jeg blev færdig med at ajourføre bloggen var det tid til at gå i seng da vi skal tidligt op imorgen igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar