tirsdag den 19. november 2013

Dag 68

Så blev det torsdag og den første hele dag i Barcelona. Morgenen starter med morgenmadsbuffet på hotellet, hvor ernæringsteamet har aftalt at der skal være noget sundere til os på buffeten, men det ender ud med at det er ren kaos at få morgenmad da der ikke var helt styr på noget den morgen. Efter morgenmaden var der morgensamling i loungen på hotellet, hvor vi gennemgik dagens program og vi fik udleveret mellemmåltidspakker som igen var ren kaos da det heller ikke helt var som aftalt. Efter morgensamlingen var der fælles tur rundt i Barcelona i mindre grupper for at se nogle af seværdighederne, hvor vi slutter af med at se den restaurant vi skulle spise på om lørdagen. Efter vores mini sightseeing, havde tid på egen hånd, hvor jeg gik med en lille gruppe kursister rundt i byen og kiggede lidt på butikker, og vi kom ind i den lidt ældre del af byen som hedder Barri Gothic og vi gik en tur på ramblaen som er shopping gaden i Barcelona. Tilbage på hotellet var der aftensmad kl. 20 som bød på et stykke meget kedeligt kalkun med en kogt kartoffel og nogle bønner, ikke ligefrem det store festmåltid. Efter aftensmaden gik en anden kursist og jeg en aftentur ned til havnen og op ad ramblaen, en dejlig lille gåtur. Da vi kom tilbage til hotellet, var jeg nød til at forbi en Subway for at købe en sandwich da det aftensmad vi havde fået ikke var helt nok til mig. Derefter var det tid til at komme i seng, så vi kunne være klar til imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar