Så blev det fredag og sorgens dag. Morgenen startede lidt senere end normalt, da alle folk havde festet igår, med morgenmad, og derefter havde jeg besluttet mig for at jeg ville løbe lotterute for allersidste gang på opholdet inden den stod på rengøring af skolen. Efter rengøringen af spisesal og foredragssal, fik jeg pakket det sidste i bilen så den var klar til senere på dagen. Så var det blevet tid til den helt store tude runde, hvor vi allesammen fik sagt farvel til hinanden med et knus og en masse tåre. Efter vi havde sagt farvel til hinanden var det blevet tid til den sidste frokost inden det var slut på skolen og den bød på lækre burgere, lige hvad alle ville have efter festen igår. Efter frokosten fik jeg pakket de allersidste stumper i bilen og sat cyklen på. Efter jeg havde pakket bilen helt tog jeg en lille samtale med en af de andre kursister for at klarlægge vores forhold når vi kom hjem efter fra højskolen. Efter vi havde talt lidt sammen fik jeg sagt ordentligt farvel til dem jeg har snakket mest med på opholdet inden jeg vendte bilen hjemad mod Svendborg. Resten af dagen slappede jeg bare af og fik pakket lidt af mine ting ud fra højskolen, inden det var sengetid.
Det var så afslutningen på denne blog omkring mit andet ophold på Ubberup Højskole, og et helt nyt syn på min nye livsstil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar