tirsdag den 3. december 2013

Dag 86

Så blev det mandag og starten på anden sidste uge på højskolen. Morgenen startede med morgenmad og derefter morgen interval løb. Tilbage på skolen var der morgensamling omkring elevforeningen og derefter var der mellemmåltid inden jeg skulle have to timer sund mad i praksis. Vi brugte den første del af tiden på at snakke om mad kvalitet, og hvad vi mente der ligger i ordet kvalitet. Da vi havde snakket omkring det og alle havde givet deres mening, så vi en del af filmen Food Inc. og resten af filmen skulle vi se imorgen. Så var det blevet tid til frokost som stod på kalkunbryst med bearnaisecreme, ovnkartofler og salat. Efter frokost skulle vi allersidste gang i svømmehallen på dette ophold, og det betyder at lærerne skulle i vandet også. Efter vi havde trænet lidt i vandet fik jeg svømmet min 1 km. Tilbage på skolen var der mellemmåltid og derefter cyklede jeg mig en tur. Da jeg kom tilbage kunne jeg lige nå at gøre Kærnehuset rent, da det er min tur til det i denne uge, inden der var aftensmad. Efter aftensmaden hyggede vi nede i Østerhuset med at skrive en sang omkring skolen og lærerne, og derefter blev der sat en eller anden film på dernede, men der gik jeg tilbage til mig selv og slappede af med et bad inden det var sengetid og så var den dag gået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar