lørdag den 21. september 2013
Dag 13
Så blev det fredag og weekenden står for døren. Morgenen startede med morgenmad efterfulgt af morgen gåtur. Tilbage på skolen var det tid til morgensamling og efter den var der mellemmåltid. De to første timer bød på Rød Tråd, og handlede om personlighedstyper og hvordan man finder sin egen personlighedstype. Efter de to timer var der frokost som idag bestod af vinter oksegryde med bulgur og salat. Efter frokost skulle jeg have en time bold hvor vi spillede fodbold og derefter en time cirkeltræning, og cirkeltræning vil der være resten af opholdet i timen inden weekenden starter. Efter cirkeltræningen var der mellemmåltid hvorefter jeg kørte ind til Kalundborg for at købe et par sko og nogle længere snørebånd til mine vandre støvler. Tilbage på skolen slappede jeg lidt af inden det var tid til aftensmad. Efter aftensmaden stod den på lidt badminton i hallen og så kunne jeg lige nå et bad inden der var mellemmåltid. Efter mellemmåltidet var der nogle af os der spillede lidt UNO i spillestuen. Efter et stykke tid blev vi enige om at at sætte en film på projektoren i foredrags salen, og det blev den nye Monsters University og da den var slut var det blevet sengetid og så var fredagen gået.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar